Blev Tollundmanden hængt?
Tollundmanden blev undersøgt, som om han var et mordoffer. Det skete på Bispebjerg Hospital lige efter, at han var blevet fundet.
I retsmedicinerens rapport står der blandt andet, at "rebet, sådan som det var anbragt om ligets hals, næppe kunne have været anvendt til strangulering, og det betød i den forbindelse mindre, at halshvirvlerne eventuelt ikke var beskadigede, dette var ikke altid tilfældet ved hængning".
Røntgenfotografier havde vist, at Tollundmandens halshvirvler ikke var brækket, men alligevel var retsmedicineren sikre på, at manden var blevet hængt. Senere undersøgelser af andre læger viser, at han havde ret.
Nye undersøgelser viser blandt andet, at hans tunge var svulmet op - et træk som ses hos hængte personer.
På Tollundmandens tid har man haft forskellige begravelsesskikke i Danmark, men fælles er det, at ligbrænding er det mest almindelige - bortset fra den lille flok mennesker, som man ofrede. De blev lagt ud i moserne uden at blive brændt. Det er derfor mest sandsynligt, at Tollundmanden er blevet ofret til guderne.
Hele landsbyen overværede sikkert Tollundmandens hængning. Måske kom der endda også folk fra de omkringliggende egne. En menneskeofring var sikkert noget, der kunne få betydning for alle fra nær og fjern. Ville guderne modtage offeret? Ville de i de kommende år lade menneskene leve i harmoni med naturen og med hinanden? Ville de være dem venlig stemt, når de brugte gudernes hellige mose?
Efter hængningen blev Tollundmanden skåret ned fra træet og båret ud i mosen. Her havde man i forvejen tømt en tørvegrav for vand. Graven lå ved siden af en plankevej, der gik over mosen. Man lagde forsigtigt og ærbødigt den døde ned i graven, for nu tilhørte han guderne. Hans øjne og mund blev lukket, som om han sov. Ikke længe efter steg vandet i graven og dækkede snart den døde. Guderne havde modtaget deres offer.
|
|